Lejebetingelser

Lejebetingelser for Lejrskoleophold på Bornholm for 2024

Vi glæder os til at se jer på Bornholm. Der kan imidlertid ske uforudsete hændelser eller ændringer i rejseplanerne. For at vi er enige med jer om, hvad der gælder i disse tilfælde, har vi lavet disse leje-betingelser for lejrskoleophold:

1.0 Arrangør af lejrskoleophold på Bornholm
Arrangør af lejrskoleophold på Bornholm er A/S Team Bornholm med CVR-nummer 17261681. A/S Team Bornholm er medlem af Rejsegarantifonden.

2.0 Betalingsbetingelser
Vi beder jer indbetale lejebeløbet senest 3 måneder før jeres ankomst. Hvis I bestiller med kort varsel, så-ledes at der er mindre end 3 måneder til jeres ankomst, aftaler vi særskilt betalingsbetingelserne med jer. 

3.0 Annullering af jeres reservation
I kan uden omkostninger annullere jeres reservation op til 14 dage efter, at vi har fremsendt faktura for jeres ophold til jer. Når 14 dages perioden er udløbet, vil jeres reservation være bindende for jer. 

4.0 Sygdomsafbestillingsforsikring

Når I booker lejrskoleophold gennem os, er jeres lejede huse gratis dækket af vores sygdomsafbestillingsforsikring. Forsikringen sikrer, at I ikke er bundet af et bestilt lejrskoleophold, hvis I alligevel ikke kan rejse på grund af følgende:
* Alvorlig sygdom eller dødsfald hos rejsedeltagerene – eller nærtstående

Vi håber ikke, at noget af ovenstående sker, men skulle uheldet være ude, er det en rar forsikring at have for dig, og forsikringen er som nævnt en gratis service for dig.

5.0 Skadegaranti sikrer, at I ikke skal betale for eventuelle skader på inventar, huse eller hytter
Hvis en elev eller lærer laver skader på inventar eller ferieboligerne under jeres ophold, beder vi jer om straks at meddele dette til receptionen på lejrskolestedet. Jeres skole hæfter for betaling af skaderne, såfremt den skadevoldende elev/lærer ikke selv kan eller vil betale erstatning for skaden. Bemærk i denne forbindelse, at vi ikke ejer de ferieboliger, som I lejer af os. Ferieboligerne ejes således af privatpersoner, der udlejer ferieboligerne via os, når privatpersonerne ikke selv bruger husene i deres ferier – og det er således privatpersonerne, som har krav på erstatning i tilfælde af skader.

I har mulighed for at tilkøbe en skadegaranti, som sikrer jer, at hverken I eller skolen skal betale for skader, der opstår under jeres ophold. Skadegarantien koster 95,- pr. feriebolig. Skadegarantien dækker alle typer skader på huse/hytter og inventar. Decideret hærværk er dog ikke omfattet af skadegarantien. Det er en forudsætning, at garantien købes for alle huse, der er lejet. Husk at bestille Skadegarantien senest dagen før din ankomstdag.

6.0 Reklamation
Vi vil gøre vores yderste for at give jer en god lejrskoleoplevelse på Bornholm, men skulle der være forhold, som I ikke er fuldt ud tilfredse med, beder vi jer kontakte lejrskolestedets reception umiddelbart efter, at I har konstateret det eventuelle problem. Dermed sikrer vi, at vi hurtig får løst eventuelle problemer, således at jeres lejrskole-ophold bliver bedst muligt.

Jeres tilfredshed er vores levevej. Derfor vil vi være meget glade, hvis I kontakter os med såvel ris som ros. Jeres input er vigtige i vores arbejde på hele tiden at gøre lejrskoleophold på Bornholm endnu bedre.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til skønne lejrskoledage på Bornholm.

Lejrskole Bornholm

Telefon: 56 95 85 66
Mail: info@teambornholm.dk