Hammershus - Rundvisning

Rundvisning på Hammershus. Hvad skal I opleve? Korsets tegn: Hammershus blev påbegyndt år 1200, og ikke år 1250, som de fleste historiebøger fortæller. Har det nogen betydning? Det har en stor betydning. For så tager historien omkring Hammershus pludselig en interessant og meget spændende drejning. Borgen er bygget på et område, der i middelalderen tilhørte kirken, men det var ikke kirken, der alene opførte Hammershus. Kongen, Valdemar Sejr, havde en stor rolle i byggeriet. Han fik nemlig til opgave af Paven at drage på korstog. Estland var målet, og Bornholm lå strategisk godt placeret på sejlruten dertil. Denne tur fortæller Hammershus’ tidligste historie, hvor konge og kirke gik sammen om at bygge denne stærke fæstning, som et led i korstoget mod Estland. Starttidspunkter: kl. 10.00 eller 12.30
Så fast en borg: I Danmark, og i særdeleshed på Bornholm, var der middelalderen igennem, næsten konstant kampe om magten. Og roden til magten var penge. Trods landets størrelse var Danmark en meget magtfuld nation i Europa, i store dele af middelalderen. Det var kongen meget magtpålæggende, at det skulle blive ved med at være sådan. Men I vil finde ud af, at Danmark på et tidspunkt stod uden magt overhovedet i Europa, og at landet kort tid efter blev en politisk stormagt. På Bornholm var Hammershus omdrejningspunktet for kampen om magten. Turen beretter om Hammershus’ historie som forsvarsværk. Om soldater på vagt, om belejringer, om bornholmerne og lybækkerne. Starttidspunkter: kl. 10.00 eller 12.30
Rundvisning på Hammershus: Guiden fortæller Hammershus’ meget spændende historie. Om dens korte rolle som korstogsborg, om kampen mellem konge og kirke om herredømmet på Bornholm, om lybækkernes hærgen på øen, og bornholmernes frihedskamp. Og endelig Hammershus som statsfængsel og borgens forfald. Starttidspunkter: kl. 9.00, 11.30 eller 14.00
Praktiske Oplysninger
Start- og sluttidspunkt: Rundvisningerne varer 2 timer. Mødestedet er ved Hammershus Udstillingen nedenfor Hammershus.
Hvad er prisen for turen: 90 kr. pr. person (beløbet er ikke momsbelagt). Min. 15 elever, max. 30 elever.
Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning på Hammershus.
Hvad indeholder prisen ikke: Eventuel bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke. |